Hjem » Rådgiver » Originaldel eller kopi: Hvad der virkelig virker i hverdagen
Originalteil oder Nachbau: Was sich im Alltag wirklich bewährt

Originaldel eller kopi: Hvad der virkelig virker i hverdagen

En kilerem til en Diosna SP 24 koster som originaldel knap
40 euro. En kopi fra en onlinebutik koster 12 euro. Den, der bare vælger den billigere variant, handler forståeligt, men
ikke altid rigtigt.

Denne beslutning står man over for i hvert værksted og i hvert
bageri med egen service flere gange om måneden. Den bliver overraskende
ofte truffet forkert, fordi det oprindelige spørgsmål allerede er forkert. Det handler
ikke om, hvorvidt kopidele generelt er dårligere. Det handler om,
ved hvilke komponenter forskellen er relevant, og ved hvilke den
ikke spiller nogen rolle.

Hvorfor spørgsmålet er sværere, end det ser ud til

Begrebet "kopidel" er upræcist. Det omfatter billige
no-name-produkter såvel som industrielle komponenter af høj kvalitet, der bliver
fremstillet på de samme fabrikker som de originale dele fra kendte
maskinproducenter. Mellem disse to yderpunkter ligger næsten alt.

Dertil kommer, at mange komponenter, der sælges som "originale reservedele",
alligevel stammer fra specialiserede underleverandører. Lejer,
remme, pakninger og motorer bliver indkøbt, forsynet med eget logo
og solgt videre med et tillæg. I sådanne tilfælde er
originaldelen identisk med en tilsvarende kopi, såfremt
producent og specifikation stemmer overens.

Hvor dette ikke gælder, er situationen mere kompliceret. Og det er her, de fleste fejl opstår.

Komponenter, hvor kopidele fungerer uden problemer

Hvad de følgende komponenter har til fælles: Det er standarddele. Deres
mål, tolerancer og egenskaber er ikke fastlagt af
maskinproducenten, men i internationale standarder (DIN,
ISO, EN). Maskinbyggeren har ikke konstrueret dem, men ligesom
alle andre købt dem ud fra et katalog. Netop derfor er kopien
her ukritisk: Man erstatter ikke en producentspecifik komponent,
men køber den samme standardiserede del hos en anden leverandør.
Det afgørende er ikke mærkatet på emballagen, men
betegnelsen på selve delen.

Kuglelejer

Kuglelejer er det klareste eksempel. Et 6205-2RS med 25 mm
indvendig diameter, 52 mm udvendig diameter og 15 mm bredde er en
verdensstandard. Selve betegnelsen og målene er standardiseret i DIN 625 eller
ISO 15. Fra maskinproducentens leverandør koster dette
leje mellem 8 og 14 euro. Et tilsvarende leje fra NSK, NTN eller
en europæisk industrileverandør ligger i samme prisleje og
opfylder de samme toleranceklasser.

Det afgørende er den fuldstændige specifikation, ikke navnet på
æsken. Den, der erstatter et C3-leje med et standardleje uden
C3-lejeluft, har et problem. Den, der køber det samme leje med
identisk betegnelse fra en anden mærkeproducent, har intet problem.

Kileremme

Det forholder sig på samme måde med kileremme. En klassisk
A-profil-rem med defineret længde er standardiseret i henhold til DIN 2215 eller ISO 4184,
hvilket betyder, at profil og mål er fastlagt. Kvalitative
forskelle opstår ved materialet (neopren vs. EPDM) og vævforstærkningen, ikke ved målene. Til normale
driftsbetingelser i en spiraleælter holder kileremme af høj kvalitet
fra Optibelt eller Hutchinson lige så længe som
originaldelen, forudsat at spændingen er korrekt, og remskiverne er i orden.

Prisfordelen er reel. For et kileremssæt til en König-bollemaskine
betaler man originalt cirka 65 til 80 euro, for en sammenlignelig
industrirem med samme mål og profildata 30 til 40 euro. Over
flere maskiner og nogle år summerer det sig mærkbart op. Gå til kileremme i shoppen.

Hvor originale dele er det bedre valg

Elektroniske styringer og styreplader

Ved elektroniske moduler ændrer regnestykket sig fundamentalt.
Styreplader til en WP Matador eller en Diosna-æltemaskine er
ikke standardkomponenter. De er afstemt efter maskinsoftwaren,
efter sensorikken og efter de parametre, der er lagret fra fabrikken.
Der findes kopierede styreplader til visse modeller, men
kompatibiliteten er svær at verificere, og fejlraten ved ibrugtagning
er mærkbart højere end ved den originale del.

Det gør det ikke lettere, at fejl pga. inkompatibel elektronik
ofte ikke er direkte synlige. En maskine kan i første omgang køre og
først efter uger producere sporadiske udfald, som uden
ændringslog næppe kan føres tilbage til den udskiftede komponent.
I sådanne tilfælde bliver fejlsøgningen omfattende og dyr, fordi den
egentlige udløser ikke længere entydigt kan identificeres. Det gælder
særligt for nyere maskinmodeller med netværksstyring, hvor
softwaremæssige inkompatibiliteter først optræder under bestemte
driftsbetingelser.

Sikkerhedsrelevante komponenter

Dørafbrydere, nødstop og sensorer til beskyttelsesskærme hører
til de få områder, hvor delenes oprindelse ikke er valgfri.
Disse komponenter skal være beregnet til industriel kontinuerlig drift
og have tilsvarende certificeringer, afhængigt af anvendelsen f.eks.
PLd iht. EN 13849. Billige kopidele uden sporbar
certificering fungerer måske elektrisk. Om de pålideligt opretholder
kontaktsikkerheden i tilfælde af fejl, er en anden sag.

Dette er ikke en teoretisk risiko. Ved et driftstilsyn eller
efter en hændelse kontrollerer kontrolløren de installerede komponenter. En ikke
certificeret komponent på et sikkerhedsrelevant sted kan føre til,
at maskinen bliver taget ud af drift, indtil tilstanden er dokumenteret
udbedret. Skaden ved produktionsstop overstiger i sådanne
tilfælde ethvert beløb, der måtte være sparet forinden, mange gange.

Hvad prisforskellen reelt betyder

Tommelfingerreglen, der har vist sig at fungere i praksis: Standardiserede
massedele fra industrimiljøet skal man ikke købe dyrt, hvis
specifikationen er identisk. Producentspecifikke moduler,
sikkerhedskomponenter og elektronik køber man originale, fordi omkostningerne
ved et følgeproblem hurtigt overstiger besparelseseffekten.

Læs mere om, hvordan de samlede driftsomkostninger for en bagerimaskine kan holdes nede, i artiklerne Forlængelse af bagerimaskinens levetidog Vedligeholdelse i den daglige drift.

Sådan træffer man beslutningen struktureret

Tre spørgsmål hjælper med at systematisere valg af dele, før en ordre afgives.

For det første:Er komponenten standardiseret eller
producentspecifik? Standardiserede dele med ISO-betegnelse kan uden
problemer substitueres. Producentspecifikke dele kræver mere
omhu ved verificering af kompatibilitet.

For det andet:Har komponenten en
sikkerhedsrelevant funktion? Hvis ja, skal der kun monteres dele med sporbar
certificering og dokumentation. Ingen prisfordel
retfærdiggør her et kompromis.

For det tredje:Hvor høje er følgeomkostningerne ved et
tidligt udfald? Et leje i et hjælpedrev er irriterende, hvis det svigter
efter tre måneder. Sidder det samme leje i ælterens hoveddrev og svigter midt i nattevagten, ser regnestykket anderledes
ud. Monteringspositionen er med til at bestemme, hvilken delkvalitet der er fornuftig.

For bagerier, der driver flere maskiner fra forskellige producenter,
betaler det sig at føre en kort intern liste: Hvilke
dele bliver regelmæssigt udskiftet, hvilke af dem er standardiserede, hvilke
ikke. Det sparer tid ved hver bestilling og reducerer fejl ved
valg af dele. Hvordan en sådan fremgangsmåde kan indlejres i et struktureret
vedligeholdelseskoncept, beskriver artiklen Reparation frem for nykøb.

Konklusion

Beslutningen mellem originaldel og kopi er ikke et
principspørgsmål. Det er en beslutning fra sag til sag, der afhænger af
modulet, ikke af producenten. Den, der forstår dette, kan anvende
reservedelsbudgettet målrettet uden at spare på
kritiske komponenter.

På bakeryparts.com finder du nye originale reservedele til de
gængse producenter, herunder Diosna, WP Kemper, König, Fortuna og
Bander. Hele reservedelslageret finder du her.Hvis du er usikker på, hvilken del der passer til din maskine, kan du bruge forespørgsel om reservedele.

Häufige Fragen

Sind Nachbauteile für Bäckereimaschinen generell schlechter als Originalteile?+
Nicht pauschal. Bei normierten Standardteilen wie Kugellagern mit ISO-Bezeichnung oder Keilriemen mit Profilnorm ist ein hochwertiger Nachbau von Industrieherstellern wie SKF, NSK oder Optibelt oft gleichwertig zum Originalteil. Bei herstellerspezifischen Baugruppen, Elektronik und sicherheitsrelevanten Komponenten ist das Originalteil in der Regel die sicherere Wahl.
Bei welchen Bauteilen sollte ich immer das Originalteil wählen?+
Steuerplatinen und elektronische Baugruppen, sicherheitsrelevante Schalter und Sensoren (Türschalter, Not-Aus-Elemente) sowie herstellerspezifische Dichtungssätze sollten vom Originalhersteller bezogen werden. Die Kompatibilität von Nachbauteilen ist bei diesen Baugruppen schwer zu verifizieren, und Fehler durch inkompatible Teile zeigen sich oft erst nach Wochen im Betrieb.
Wie erkenne ich, ob ein Bauteil normiert ist und damit sicher ersetzt werden kann?+
Normierte Teile tragen Standardbezeichnungen, zum Beispiel 6205-2RS bei Kugellagern oder A38 bei Keilriemen. Diese Bezeichnungen sind herstellerunabhängig und eindeutig. Trägt ein Bauteil nur eine interne Herstellernummer ohne Normbezeichnung, handelt es sich meist um ein herstellerspezifisches Teil, das sorgfältiger geprüft werden muss.
Wie groß ist der Preisunterschied zwischen Originalteil und Nachbau in der Praxis?+
Bei Keilriemen und Kugellagern liegt der Unterschied je nach Maschinenmodell zwischen 40 und 60 Prozent. Ein Keilriemensatz für einen König-Brötchenformer kostet im Original etwa 65 bis 80 Euro, ein gleichwertiger Industrieriemen 30 bis 40 Euro. Bei elektronischen Baugruppen wie Steuerplatinen kann der Unterschied höher sein, der Einsparungseffekt wird aber durch das Risiko höherer Folgekosten relativiert.
Was passiert, wenn ein nicht zertifiziertes Sicherheitsbauteil eingebaut wird?+
Bei einer Betriebsprüfung oder nach einem Vorfall prüfen Prüfer die verbauten Komponenten. Ein nicht zertifiziertes Bauteil an einer sicherheitsrelevanten Stelle kann zur Stilllegung der Maschine führen, bis der Zustand dokumentiert behoben ist. Sicherheitsrelevante Teile wie Türschalter oder Not-Aus-Elemente müssen den geltenden Normen entsprechen, je nach Anwendung etwa PLd nach EN 13849.
Wie finde ich heraus, welches Ersatzteil für meine Bäckereimaschine passt?+
Am zuverlässigsten ist die Kombination aus Maschinentypenschild (Modellbezeichnung, Baujahr, Seriennummer) und der Teilenummer aus dem Wartungshandbuch. Für Standardteile wie Lager und Riemen reicht die Normbezeichnung direkt vom Bauteil. Wenn die Teilenummer unbekannt ist oder das Modell älter ist, hilft eine Ersatzteilanfrage mit Foto und Maschinendaten weiter.